Fremme børns trivsel gennem viden og praksis om tilknytning, empati og refleksion. Et lille skridt i empati kan blive et stort skridt for menneskeheden.
Program – Kernekompas (forår 2026)
Kernekompas er et tænkerum for helhed, relation, udvikling og ansvar i komplekse samfund.
Vi arbejder med oplysning og analyse af de vilkår, der møder børn, unge og voksne – med en videnskabelig tilgang og åbenhed for løbende retningskorrektion.
Vi mødes én gang om måneden online.
📅 Datoer og oplæg
Onsdag d. 7. januar
FairStart og trygge læringsmiljøer
Niels Peter præsenterer FairStart Fondens samarbejde med folkeskoler om tryghed, trivsel og læring.
Forløbet formidler viden om tilknytning, kognitiv udvikling og konkrete greb til opbygning af trygge klasser og fællesskaber.
👉 www.fairstart.dk
Onsdag d. 4. februar
Refleksionsmøde
David deltager fra Jokkmokk. En deltager byder velkommen, holder rammen og afrunder mødet.
Onsdag d. 4. marts
Inklusion i praksis – erfaringer fra Canada
Tina deler erfaringer med inklusion og undervisning i Canada.
Fokus på spændingen mellem politiske idealer og praktisk bæredygtighed (policy–practice gaps).
Onsdag d. 8. april
(1. onsdag falder i påskeferien)
Køn, evidens og lægeligt ansvar
Esben fortæller om arbejdet med kronikken
“Unge med kjønnsinkongruens trenger forsvarlige retningslinjer”.
Oplægget gennemgår evidensgrundlaget, metodiske begrænsninger og princippet primum non nocere.
Onsdag d. 6. maj
Ketamin, anæstesi og ECT
Finn deler livslang klinisk erfaring med ketamin i forbindelse med ECT.
Onsdag d. 3. juni
Læring og organisatorisk modenhed
David fortæller om 4MAT og Deliberately Developmental Organization (DDO) som ramme for læring, udvikling og psykologisk tryghed.
☀️ Sommerferie
Ingen møder i perioden
27. juni – 10. august 2026
🔜 Næste møde
Vores Kerneværdier
Kernekompas er en non-profit digital platform, der formidler viden og værktøjer inden for tilknytning, empati, metakognition og resiliens – fundamentet for børns trivsel, mentale sundhed og sociale udvikling. Vi bygger bro mellem forskning og praksis og henvender os til både forældre, fagpersoner og politikere. Platformen drives af et fællesskab med faste møder og samarbejder om forskningsbaserede tilgange til børns behov og potentiale. Projektet har et visuelt og værdimæssigt udtryk, som tager afsæt i symboler som isbjerget (det usynlige fundament for trivsel), bålbyen (fællesskab og retning) og tilknytningsteoriens fader, John Bowlby.
Vi tror på, at det, der skal bringe os videre som mennesker, allerede findes i os: Empati og metakognition. Evnen til at mærke, reflektere og forstå, hvorfor vi tænker og handler, som vi gør. Kernekompas er et handlings- og forskningsfællesskab. Vi arbejder mod en platform, der kan blive flagskib for forebyggelse og mental trivsel, samarbejde med børneorganisationer, forskere og kommuner samt bidrag til politiske dagsordener. Vores mål er at skabe en praksisnær digital platform med plads til oplæg, artikler og værktøjer, og at gøre kompleks viden tilgængelig for både lægfolk og fagpersoner. Vi understøtter både en dansk og en engelsk version (kernekompas.dk / corecompass.org).

David Lodahl











